Fremtidens lederskab: Strategi, AI og Innovation
Viden til vækst er konferencen for virksomheder, der ønsker nye perspektiver på,
hvordan man skaber en konkurrencedygtig forretning med AI og ny teknologi.
Vi kommer omkring emner som millionbesparelser, etiske retningslinjer og lederskab i AI’s tidsalder.
Konferencen giver et 360 graders perspektiv på tidens tendenser inden for AI, innovation og vækst,
der gør, at du kan omsætte den seneste viden til vækst.
08.00-08.45
Ankomst og let morgenmad
08.45-09.00
Velkomst ved Jytte Reinholdt og moderator Julia Lahme
09.00-09.40
Svend Brinkmann: “Fremtidens lederskab”
09.40-10.00
Jakob Thrane Mainz: “Etiske overvejelser ved brug af AI i Novo Nordisk”
10.00-10.30
Mette Neville: “Hvordan lykkes SMVer med omstilling til fremtiden?”
☕️ Pause 30 min.
11.00-11.20
Samantha Will: “Tech Talk: Silicon Valley, Generation Z and the Future of Work”
11.20-12.00
‘Tim Frank Andersen: “AI’s tidsalder: Fra hype til håndgribelige resultater”
🍴 Frokost 1 time på Grand Hotel
13.00-13.20
TBA: “TBA”
13.20-13.50
Debat: ”Innovation med AI: Muligheder og udfordringer med ny teknologi” Panel: Anders Top Haustrup, CEO i Plus Pack Group; Peter Grøftehauge, CEO i Autorola
13.50-14.10
Sofus Bynge: “Esport, generationsfordomme og fremtidens arbejdskvalifikationer”
☕️🍦 Pause 30 min.
14.40-15.00
Louise Opprud: “Work Design”
15.00-15.45
Christian Stadil: “I bad med Picasso”
15.45-16.00 – Tak for i dag
Præsentation af dagens indhold:
Jytte Reinholdt – Velkommen til Viden til vækst
Direktør Jytte Reinholdt, Fynsk Erhverv, byder velkommen og præsenterer Det fynske Vækstbarometer 2025, der bl.a. fokuserer på udviklingspotentialet i de fynske virksomheder ved at prioritere ressourcer og investeringer i ny teknologi.
Svend Brinkmann – Fremtidens lederskab
Det moderne arbejdsliv er præget af omskiftelighed, optimeringskrav og acceleration. Hvor stiller det fremtidens ledere, der både skal omfavne ny teknologi og innovation samtidig med, at de skal værne om virksomhedens kerneressource – deres medarbejdere?
Jakob Thrane Mainz – Etiske overvejelser ved brug af AI i Novo Nordisk
AI giver en række etiske dilemmaer: For hvem ejer eller har rettighederne til bestemte data? Hør Jakob Thrane Mainz, Senior AI Ethics Lead ved Novo Nordisk, fortælle om de centrale principper for AI-etik, og hvordan der arbejdes aktivt med disse i Novo Nordisk.
Mette Neville – Hvordan lykkes SMVer med omstilling til fremtiden?
Hvordan kan SMV’er lykkes med at omstille sig til en fremtid, hvor fx ny teknologi og bæredygtighed både kan true og styrke virksomhedens konkurrencekraft. Hvordan sikrer vi, at de ofte begrænsede ressourcer investeres bedst muligt? Hvordan kan vi tilpasse det strategiske arbejde så det matcher forandringshastigheden? Hvordan kommer vi fra ide til strategisk funderet eksekvering på ultra kort tid? Hvordan skaber vi den organisation, som kan bære omstillingen – det handler bl.a. om struktur, kultur, kompetencer og ejerskab. Hvordan kan ejerlederen sikre sig den nødvendige sparring, når driften er ved at sluge en?
Samantha Will – Tech Talk: Silicon Valley, Gen Z and the Future of Work
Med erfaring fra multinationale selskaber som Campbell Soup Company, Impossible Foods og Meta er Samantha Will, som tilhører Generation Z, en af Silicon Valleys unge talenter. Hun vil i sin ‘tech talk’ tale om trends og tendenser i Big Tech og arbejdskulturen i Silicon Valley – og hvordan du kan tiltrække unge tech-talenter.
Tim Frank Andersen – AI’s tidsalder: Fra hype til håndgribelige resultater
Siden 2022 har vi været vidne til en hæsblæsende udvikling inden for AI. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man som organisation skal håndtere implementeringen af AI. Hør en af landets mest succesfulde iværksættere, Tim Frank Andersen, give gode råd til, hvordan du kommer i gang med at skabe værdi med AI på en struktureret og systematisk måde.
TBA
TBA
Debat – Innovation med AI: Muligheder og udfordringer med ny teknologi
Hvordan tænker man som CEO AI ind i sin vækststrategi og holder mulige faldgruber op imod det store vækstpotentiale? Vi har i denne debat samlet en række fynske CEOs, som repræsenterer vidt forskellige virksomheder med vidt forskellige produkter – men hvor der er én bestemt fællesnævner for deres succes med AI. Panel: Anders Top Haustrup, CEO i Plus Pack Group; Peter Grøftehauge, CEO i Autorola; mfl.
Sofus Bynge – Esport, generationsfordomme og fremtidens arbejdskvalifikationer
Ungdomsgenerationen fylder i medierne – især når det kommer til skærme. Ifølge specialkonsulent i Astralis Sofus Bynge mangler mediedebatten nogle nuancer, da flere studier viser, at gaming og esport kan give kvalifikationer, som fremtidens arbejdsmarked i høj grad har brug for.
Louise Opprud – Work Design
Kreativ tænkning bliver lederens vigtigste egenskab i et arbejdsliv med AI. Hør konsulenten for Spotify, Google og Novo Nordisk, Louise Opprud, tale om, hvordan vi i et stadig mere komplekst og arbejdsliv får designet vores arbejde ud fra et hjerneperspektiv, hvor pauser, mindfulness og flow er nøgleord.
Christian Stadil – I bad med Picasso
Kreativitet, innovation og strategisk tænkning har aldrig været vigtigere – især i en tid, hvor kunstig intelligens, automatisering og nye teknologier konstant udfordrer vores måde at arbejde og lede på. Fremtidens ledere skal ikke blot følge med udviklingen, men aktivt forme den.
Jytte Reinholdt
Som direktør i Fynsk Erhverv har Jytte Reinholdt en vision om, at Fyn skal være det foretrukne sted i Danmark at drive virksomhed – i kraft af gode rammer og vilkår og ikke mindst stærke relationer og samarbejder, virksomheder imellem. Derfor er Fynsk Erhverv også medarrangør af Viden til vækst.
Julia Lahme
Trendforsker Julia Lahme er dagens moderator. Hun er kendt fra en lang række livsstilprogrammer på DR1, TV 2 og TV 2 Charlie, hvor hun deler ud af sin store viden om danskernes livsstil, forbrug, vaner og ikke mindst historie.
Svend Brinkmann
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet og forfatter. Han er én af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser, og hvordan vi kan gå både med og imod dem. Tidens helt store udfordring med mistrivsel er en af Svend Brinkmanns mærkesager, og han vil komme med et bud på, hvordan ny teknologi påvirker mennesket i det senmoderne arbejdsliv.
Jakob Thrane Mainz
Senior AI Ethics Lead ved Novo Nordisk Med en postdoc i filosofi fra Aarhus Universitet om generativ AI og beslutningsalgoritmer tilgår Jakob Thrane Mainz AI ud fra et etisk og filosofisk perspektiv. Som Senior AI Ethics Lead i Novo Nordisk er Jakob Thrane Mainz med til at opbygge et robust AI governance program for at sikre compliance og være klar til EU’s AI Act.
Mette Neville
Mette Neville er professor og leder af Center for Små og Mellemstore, Aarhus Universitet., Centret har fokus på, hvordan man bedst i praksis understøtter vækst og udvikling i SMV’er. Alle projekter gennemføres i samarbejde med SMV’er selv og deres bestyrelser, så der skabes ”viden der virker” i praksis. Mette er ansvarlig for bestyrelsesuddannelserne målrettet SMV’er ved Aarhus Universitet og er medlem af forskellige råd og udvalg, f.eks. Rådet for SMV:digital. Hun sidder desuden i en række SMV-bestyrelser og advisory boards.
Samantha Will
Research Program Manager ved Meta. Med erfaring fra multinationale selskaber som Campbell Soup Company, Impossible Foods og Meta er Samantha Will, som tilhører Generation Z, en af Silicon Valleys unge talenter. Hun vil i sin ‘tech talk’ tale om trends og tendenser i Big Tech og arbejdskulturen i Silicon Valley – og hvordan du kan tiltrække unge tech-talenter.
Tim Frank Andersen
Tim Frank Andersen, iværksætter og foredragsholder er en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Han er daglig partner og bestyrelsesformand i et af landets førende digitale bureauer, In2media – virksomheden med omkring 100 ansatte og afdelinger i New York og Zürich, og som står bag en række af de mest succesfulde digitale løsninger, bl.a MobilePay.
Peter Grøftehauge
Peter Grøftehauge er stifter af og CEO i Autorola, et multinationalt selskab, der beskæftiger sig med softwareløsninger til bilindustrien. Autorola er førende på markedet og har, udover hovedkontoret på Fyn, landekontorer i 19 lande heriblandt EU, Australien, Tyrkiet, Mexico og Brasilien.
Anders Top Haustrup
Anders Top Haustrup er CEO i Plus Pack, der producerer og leverer emballage til fødevareindustrien. Anders er fjerde generation i den familieejede virksomhed, der siden 1914 har haft hovedkontor på Fyn, og som i de senere år er ved at overgå til mere bæredygtige materialer.
Sofus Bynge
Som specialkonsulent i Astralis, landets største esportshold, er Sofus Bynge ekspert på gaming, skærme og hvordan unge skaber fællesskaber og får nye færdigheder online. Med afsæt i forskningen bag fordelene ved gaming og esport formidler Sofus Bynge de positive facetter ved en digital tidsalder.
Louise Opprud
Konsulent for LEGO, Novo Nordisk og Google – er uddannet ingeniør og har de sidste 12 år interviewet og besøgt virksomheder som NASA, Pixar, X hos Google, LEGO Ventures, Spotify og mange flere for at destillere de mest fremtidssikrede arbejdsmetoder. Hun har hjulpet globale virksomheder med at tænke og arbejde på nye måder, herunder DR, LEGO, Novo Nordisk, McKinsey & Co., Børsen, VEGA, BMW, Genmab og Google.
Christian Stadil
Christian Stadil, ejer af og CEO i konglomeratet Thornico A/S. Christian N. Stadil er en af Danmarks mest markante og visionære erhvervsledere. Som ejer af det globale konglomerat Thornico A/S står han i spidsen for mere end 120 virksomheder på tværs af industrier som fødevarer, teknologi, shipping, ejendomme, finans, livsstil, sport og mode – herunder det ikoniske brand Hummel. Med en stærk strategisk sans og en passion for innovation har han sat sit præg på både dansk og international erhvervsliv.
Vi formidler den seneste viden – du omsætter den til vækst
Viden til vækst er erhvervskonferencen for dig, der ønsker at arbejde strategisk med AI og ny teknologi.
Du får et strategisk, taktisk og operationelt perspektiv på, hvordan du som leder i erhvervslivet får skabt en konkurrencedygtig forretning, der på den korte bane sparer ressourcer og på den lange bane øger innovation og resultater på bundlinjen.
Efter konferencen har du den seneste viden om tidens vigtigste tendenser inden for ledelse og AI og er klar til at omsætte den til vækst.
Bliv en pioner inden for AI og innovation
Selvom kun 15 % af fynske virksomheder i dag anvender kunstig intelligens, viser forskning, at virksomheder, der tidligt tager AI i brug, står stærkere i fremtiden.
På konferencen får du indsigt i, hvordan AI kan integreres strategisk i din forretning – ikke kun som en teknologi, men som en katalysator for innovation, vækst og nye forretningsmuligheder.
Rådgivning
Mail: info@learnx.dk
Telefon: +45 8987 5050
Telefontid
Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00
Fredag: kl. 8.00 – 14.00
Gowtham Surendran
Account Manager
info@learnx.dk
Du er altid velkommen til
at kontakte mig direkte vedrørende:
- Rådgivning og generelle spørgsmål omkring kurset
- Booking af plads
- Andre konferencer, kurser eller uddannelser
- Flytning og annullering af køb
- Spørgsmål omkring fakturering og betaling
Har du spørgsmål til konferencen? Skriv en besked, og jeg kontakter dig.