April 5, 2024 Emilia van Hauen

Hjælp med til at skabe en helt ny “konference” om generationerne

Hvilket karaktertræk er du mest præget af:

 

Uberettiget berettigethed?

Ensretning?

Maincharacterenergy?

Præstationsblindhed?

 

Naturligvis ikke som dit stærkeste karaktertræk, men som en af dine skyggesider?

Afhængig af hvad du svarer, kan det være med til at afsløre hvilken generation du tilhører. Men også hvilke generationer dine kollegaer tilhører. Og hvorfor du finder dem  irriterende engang imellem

De 4 generationer der er på arbejdsmarkedet i dag (næsten 5, for generation Alpha, der er født mellem 2010 og 2025 er så småt startet med at være flaskedrenge (jo, det hedder det stadig åbenbart, “flaskeperson” er ikke slået igennem… endnu)) har nemlig hver deres særlige træk og skyggesider – og det kan give nogle sammenstød.

Mens styrkerne, de charmerende gode sider, tværtimod kan løfte os alle. Hvis vi kan få dem til at spille sammen.

At det er en vægtig udfordring på mange arbejdspladser, har vi som samfund vidst i nogle år – og jeg kan bla. se det på, at min bog om gen Z nu er gået i 3. oplag. Efter lidt over 2 måneder på markedet.

For nogle opleves generationsforskellene nærmest, som om den anden taler “æalkdjflnioiurtnøad”. Det er nok også derfor, at jeg jævnligt får denne kommentar: “Hvilken planet befinder det menneske sig dog på??!!”

Så der er meget der tyder på, at der er et behov for at forstå hinanden bedre. I stedet for at føle sig som denne Giacometti-figur, jeg så på SMK for nogle uger siden.

Giacometti-figur, jeg så på SMK for nogle uger siden.

DERFOR har jeg sammen med LearnX skabt en konference, der tager fat på mange forskellige sider om generationer.

Og DERFOR hører jeg også meet gerne DINE input til, hvad du ser som den største udfordring eller styrke.

Eller bare hvad du helst vil høre om. Og hvis du har en idé, som er lidt skør, anderledes, overraskende så kom stadig meget gerne med den! Vi vil gerne skabe et lidt andet og åbent rum for refleksion, følelser og viden end man normalt har på en konference.

Her kan du skrive dig op, så du får løbende info på den.

ÅRETS GENERATIONSKONFERENCE: FRA FORSKELLE TIL FORDELE

 Datoen er den 1. oktober og stedet er i København.

Vi er allerede godt i gang med at hyre en række gode, spændende, overraskende talere – og andet. For jeg har nemlig længe haft en drøm om at lave en blanding af en solid konference + en festival. Og det er hvad vi arbejder på at skabe.

Lyder det som noget for dig?

Så skriv 1.10 i kalenderen OG send mig en mail på emilia@emiliavanhauen.dk med HVAD du gerne vil høre om eller HVEM du gerne vil opleve på konferencen. Hvilket gerne må være færre eller flere end 384 tasteslag

TAK

 

Kærlig hilsen

Emilia

 

 

PS: Er du nysgerrig på, hvilke skyggeside der passer til hvilken generation? Er du boomer (1945-1960) er det ensretning. Er du X’er (1960-1980) er det præstationsblindhed. Er du Y’er (1980-1995) er det uberettiget berettiget. Er du Z’er (1995-2010) er det maincharacterenergy. Stadig nysgerrig på, hvad det betyder? Så følg med i næste nyhedsbrev 😉

Ananans i egen juice:

Contact

LIVSLANG LÆRING

Hos LearnX tror vi på livslang læring og personlig udvikling.
Vi er din guide i en verden, hvor viden er en kilde til inspiration og transformation.

Har du en god idé?

Har du en idé til en masterclass, uddannelse, konference eller et kursus, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er altid på udkig efter højaktuelle trends, som vi kan berige vores kunder med.

LearnX

Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C
CVR: 39 98 13 51

TELEFON 8987 5050

Contact