Generationsledelse
Gør forskelle til fordele ved at forstå alle generationerne
Fremtidens arbejdsplads og de nye hierarkier er i gang med at blive defineret nu, hvor generationsskiftet er i fuld gang. Og det ændrer alle arbejdspladser!
Lige nu er der fire – og snart fem – generationer på de fleste arbejdspladser og det skaber en masse udfordringer. Både hos lederne og blandt kollegaerne.
Mange af de unge stiller nye krav til arbejdsmiljø og work-life balance og spørgsmål ved den hierarkiske organisation. Mens de ældste på arbejdspladsen naturligt gerne vil respekteres for deres erfaring og viden, småbørnsforældrene har brug for fleksibilitet i hverdagen og de midaldrende enten er ved at afvikle lidt på ambitionerne eller netop sætter ild i dem.
Der er altså mange forskelle, der kan skabe konflikter på en arbejdsplads.
Men der er mindst lige så meget, der kan samle alle generationerne på tværs af forskellene og i stedet skabe et godt arbejdsmiljø for alle.
Med andre ord: På dette kursus kan du lære, hvordan du kan gøre generationsKLØFTEN til et fælles generationsLØFT af alle.
Lær at forstå og genkende alle generationers særtræk, styrker og skyggeside og se, hvordan man bedst samler alle på tværs af forskellene ved at se generationsdynamikken som en gave. Som alle har gavn af.
Hør også hvordan vi kan spejle vores samtid ved at gå fra et bundent til et frit fællesskab, hvorfor de unge ikke er sarte, men derimod lever under nogle vilde vilkår, som de ældre generationer har været med til at skabe – og ikke mindst hvorfor guru-ledelse inkluderer alle.
Ved at forstå alle generationer og lære af de unge NU (det er jo dem, der peger i retning af fremtiden), skaber man ikke blot en bro mellem alle medarbejdere i alle aldre. Man ruster sig også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen.
Få indblik i, hvordan du som leder kan tiltrække, fastholde og forstå alle generationerne og hver deres særkende, styrker og skyggeside – sådan kan du skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for alle.
Sociolog Emilia van Hauen, der gennem over 25 år har beskæftiget sig med generationers udfordringer og potentialer, deler sin ekspertise og erfaring med dig.
På dagen kommer du igennem:
Fra hierarki til co-creation – en ny relationsgrammatik
Tidligere generationer blev opdraget til at respektere hierarkier baseret på magt og autoritet. I dag vokser unge op i en verden, hvor relationer er baseret på tillid, fælles skabelse og mening.
Hierarki vs. samskabelse:
Denne udvikling betyder, at vi både skal styrke samarbejdet ved at inkludere flere slags arbejdsformer, og at lederen skal inkludere forskellige måder at tilgå arbejdet på.
De unge viser vejen til fremtiden
De ældre generationer mødte et skakbræt, da de kom ind på en arbejdsplads som unge, og lærte derfor at respektere det traditionelle hierarki, som er bygget op omkring positioner, bundne opgaver og en fordeling af magten. Og sådan ser mange arbejdspladser stadig ud. Men de ældre generationer har samtidig opdraget de yngre til at befinde sig i en urskov, fremfor et skakbræt, hvor de har trænet familiedemokrati og derfor er blevet inddraget i familiens beslutninger, samtidig med at de har fokus på diversitet, inklusion, kreativitet og initiativ. Så en moderne arbejdsplads er i dag et mix af et skakbræt og en urskov – og hvordan man får det til at gå op så alle oplever et godt arbejdsmiljø, får du indsigt i.
Nøgleordene er:
Ligeværdighed: Alle skal inkluderes i beslutningerne – på forskelligt niveau. Privilegieblindhed og gammeldags herskerteknikker er passé.
Inddragelse: Alle skal høres og have lov til at bidrage med deres erfaring.
Nysgerrighed: Lederen skal skabe en kultur, der skaber grobund for fælles nysgerrighed og interesse.
Fleksibilitet: Skal gå begge veje.
Tillid: Vi bevæger os mere og mere væk fra traditionel magt hen mod tillid, især til at de enkelte medarbejdere har en faglighed og dygtighed der gør, at de er i stand til at løse deres opgaver på deres egen måde. Lederens opgave er at skabe en fælles platform at arbejde ud fra.
Privilegieblindhed og hersketeknikker er passé
Nutidens unge accepterer ikke gammeldags magtstrukturer eller manipulation gennem hersketeknikker. De kræver ligeværdige relationer og anerkendelse af deres individuelle styrker.
Ledere skal forstå deres egne privilegier og undgå at bruge magt til at dominere, da det hurtigt skaber mistrivsel og afstand.
Den moderne leder er en guru
Den dygtige leder forstår, at folk følger personligheder fremfor positioner og derfor skal lederen være dygtig til:
- At tilbyde en mening, som folk tilslutter sig frivilligt
- For på den måde at skabe frivilligt følgeskab
- Placerer sig centralt
- Procesorienteret
- Skaber fællesskab
- Giver og forventer tillid
Et konkret redskab: De 3 gennemgående spørgsmål
I får også et redskab med hjem. Et meget enkelt redskab, der består af tre meget enkle spørgsmål. Men som alle kan blive meget dybe, hvis I vil, fordi de tager fat i det helt grundlæggende menneskelige og hvilket formål man har i fællesskab.
Disse 3 spørgsmål vil I blive præsenteret for på kurset og kan arbejde videre med, når I er tilbage med jeres kollegaer.
På dagen får du:
- Undervisning af en af landets allerbedste formidlere.
- Inkluderet i prisen er morgenmad, frokost, kaffe/te og eftermiddagskage.
- Kursusbevis efter ønske.
Har du spørgsmål sidder vi klar på telefon:
8987 5050 fra mandag til fredag 8.00 – 16.00.
Du er også velkommen til at sende en forespørgsel via vores kontaktformular.
Ledere på alle niveauer...
…. da det både giver konkret indsigt og redskaber til at forstå og lede alle generationer, men samtidig også giver direkte forståelse for, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud.
Redskaberne:
– At skabe et bedre fundament for ledelse af alle generationer ved at forstå, hvad de hver især er drevet af.
– At møde de unge i større ligeværdighed ved at kende til denne generations særlige sårbarhed.
– At møde alle de andre generationer ud fra hvor de er i deres livsfase og hvilke erfaringer der bringer med til fællesskabet
– At udvikle især de unge på deres præmisser, så de får lyst til at blive længere i jobbet.
– At integrere alles særlige evner og færdigheder i organisationen, så den bliver stærkere.
– At skabe en bedre og mere tillidsfuld relation til alle med en større gensidig loyalitet til følge.
-At skabe et bedre fællesskab på tværs af generationer.
– At benytte sig af tankerne bag det moderne neo-tribale fællesskab, som er fremtidens organisation.
– At forstår hvorfor free-lancing er en af de vigtigste arbejdsformer i fremtiden – og vide hvordan man i tegrerer den i organisationen på en ansvarlig måde.
Emilia van Hauen
Emilia har holdt mere end 1800 foredrag og har bla. talt på TEDx St. Andrews i Skotland og TEDx Copenhagen og optrådt på flere internationale konferencer. I januar 2024 udkom hendes syvende bog og seneste bestseller på Gyldendal, som allerede er kommet i 3. oplag: Generationen der skal redde verden… med lidt hjælp fra os andre. Forstå hvordan de unge Z’ere skaber vores fremtid. Emilias bog ”Succestyranniet – og vejen ud” er den sjette i rækken, mens “Ladycool – dit køn er en styrke, brug det!” udkom i marts 2014 på Politikens Forlag, og røg direkte på bestsellerlisten. I 2009 udkom bestselleren “Farvel Egofest. Og goddag til formål og fællesskaber”, der handler om, hvordan vi i dag skal dyrke fællesskabet, og hvilke fire livsformer vi skal bruge for at nå vores mål. Hun er ophavskvinde og vært på podcasten Ustyrlige Kvinder under Heartbeats. Som fast kommentator er hun fast tilknyttet bla. Berlingske, PEJ-gruppen og det prisvindende netmedie lederstof.dk, samt har tidligere skrevet for Huffpost, JyllandsPosten, Børsen, Femina (vandt prisen ”Årets Læserfavorit” i 2014), Information og Ekstra Bladet. Ligeledes bruges hun som kommentator på DR1, DR2 og TV2 og TV2 News, og har optrådt i flere internationale medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, franske Elle, japanske Asahi Shimbun Global newspaper m.fl. Hun har været vært på programmerne ”Lev Stærkt” og som fast tilknyttet ekspert i serien ”Kvinder og sko” og ”Mænd ifølge kvinder”, alle tre sendt på DR K. Siden 2013 har hun siddet i Messecenter Hernings bestyrelse, samt flere andre, og er yderligere ambassadør for UNICEF og GirlTalk.
Kultursociolog, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter. Cand.Scient. Soc (kultursociolog), HD(A), IAA og CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (bestået med udmærkelse). Og beskæftiger sig overordnet med tidsånden i samfundet med speciale indenfor: Unge generationer, Køn (af alle slags) & diversitet – og moderne fællesskaber.
Rådgivning
Mail: info@learnx.dk
Telefon: +45 8987 5050
Telefontid
Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00
Fredag: kl. 8.00 – 14.00
Gowtham Surendran
Account Manager
info@learnx.dk
Du er altid velkommen til
at kontakte mig direkte vedrørende:
- Rådgivning og generelle spørgsmål omkring kurset
- Booking af plads
- Andre konferencer, kurser eller uddannelser
- Flytning og annullering af køb
- Spørgsmål omkring fakturering og betaling
Få et uforpligtende tilbud:









