På dette kursus udforsker du, hvordan du som leder kan skabe de bedste betingelser for motivation, engagement og ansvarlighed – uden at miste retning, fælles mål eller sammenhængskraft. Du lærer, hvordan du gradvist kan bevæge din organisation mod mere frihed og mindre kontrol – på en måde, der både respekterer dine medarbejderes behov for autonomi og organisationens behov for stabilitet.
Kurset er en kombination af teori, praksis og refleksion. Du bliver præsenteret for cases, der viser både succeshistorier og faldgruber i frisættende ledelse, og du arbejder aktivt med dine egne ledelsesdilemmaer og organisatoriske virkelighed.
På kurset vil du arbejde med:
På kurset arbejder vi med:
- En kritisk gennemgang af frisættende ledelses principper – hvad bygger de på, og hvordan fungerer de i praksis?
- Filosofiske og antropologiske perspektiver på tillid, frihed og menneskelig motivation – hvordan forstår vi egentlig “ansvar” i et moderne arbejdsfællesskab?
- Praktiske værktøjer og greb til at opbygge en kultur, hvor selvledelse understøttes af fælles retning, gennemsigtighed og dialog.
- Case-baseret læring: Vi undersøger både de organisationer, der har fået frisættelse til at blomstre – og dem, der er gået galt i byen.
- Refleksion og feedback på dine egne ledelsesdilemmaer – hvordan balancerer du styring, tillid og frihed i din hverdag som leder?