Gå til primært indhold Gå til footeren

Psykologisk Tryghed Konferencen

Mange taler om psykologisk tryghed. Spørgsmålet er: Hvordan gør du det i praksis?

Format

Konferencer

Varighed

09:00-16:00

Emne

Arbejdsglæde

Vil du vide mere?

Download produktblad eller indhent tilbud.

Download produktblad

Christian Ørsted

Cand.merc., ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter

Malene Friis Andersen

ph.d., autoriseret psykolog

Louise Dinesen

erhvervs- og Krisepsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Vibeke Lunding Gregersen

Erhvervspsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver, forfatter og underviser.

Lars Novrup

Dansk erhvervsleder og HR-direktør

Nikolaj Jacobsen

Landstræner for det danske herrehåndboldlandshold

Få personlig rådgivning

Vil du vide mere om kurset, konferencen eller uddannelsen? 

Jeg accepterer ved indsendelse, at mine oplysninger anvendes til markedsføring og relevant kommunikation.

Eller ring

89 87 50 50

Få personlig rådgivning

Vil du vide mere om kurset, konferencen eller uddannelsen? 

Jeg accepterer ved indsendelse, at mine oplysninger anvendes til markedsføring og relevant kommunikation.

Om Psykologisk Tryghed Konferencen

Psykologisk tryghed er afgørende for trivsel, innovation og høj ydeevne i moderne organisationer. Men trods de mange velmenende intentioner forbliver begrebet ofte en teoretisk ambision frem for en integreret del af hverdagen.

På denne konference samler vi Danmarks førende eksperter og erfarne praktikere for at give dig svar på, hvordan du omsætter teoretisk viden til konkret ledelseshandling.

Du får indsigt i de nyeste forskningsbaserede metoder og redskaber til at opbygge en kultur, hvor medarbejdere tør sige deres mening, fejle, stille spørgsmål og bidrage med nye idéer uden frygt for negative konsekvenser.

Gennem oplæg, faglige samtaler og cases stiller vi skarpt på hverdagens ledelsesdilemmaer, forandringsprocesser og de faldgruber, der opstår, når tryghed skal forankres i praksis. Dagen giver dig en dybdegående forståelse af samspillet mellem tryghed, præstation og arbejdsmiljø.

Du tager fra konferencen med klare strategier til at styrke samarbejdet og skabe målbare resultater i din egen organisation.

Hvem henvender konferencen sig til?

Konferencen henvender sig til ledere på alle niveauer, topledere, HR-professionelle, projektledere og arbejdsmiljørepræsentanter, som ønsker konkrete værktøjer til at styrke den psykologiske tryghed i deres organisatoriske kontekst. Den er særligt relevant for dig, der vil bygge bro mellem teoretiske koncepter og den daglige ledelsespraksis.

Program for konferencen

Læs mere om de enkelte oplæg herunder

09:00-09:10: Velkomst ved moderator Morten Resen

09:10-10:00: Christian Ørsted - Psykologisk Tryghed

10:00-10:50: Malene Friis Andersen - Stærke relationer giver stærke resultater

Malene Friis Andersen var en af de første i Danmark til at beskæftige sig med psykologisk tryghed i sin forskning og har siden da hjulpet en lang række arbejdspladser – både private og offentlige – med at forstå og styrke den psykologiske tryghed. En høj grad af psykologisk sikkerhed øger arbejdsglæden, kvalitet i opgaveløsningen, fastholdelse af medarbejdere og meget mere. Men når det er så godt- hvorfor er det så alligevel vanskeligt?


Malene tager jer med på en rejse ind i kernen af psykologisk tryghed, når hun med faglig skarphed beskriver, hvordan psykologisk tryghed ser ud i vores adfærd. Hun deler gavmildt ud af, hvordan man kan fremme psykologisk tryghed i praksis, men hun taler også med alvor om, hvad i kulturen og organisationen, som kan udfordre den psykologiske tryghed.

10:50-11:10: Pause

11:10-12:00: Louise Dinensen og Vibeke Lunding-Gregernsen - De ambitiøse legekammerater

Ledergruppen som center for handlekraft

Ledergruppen er mere end et sted, hvor beslutninger koordineres – den er en central arena for organisationens udvikling og handlekraft.
Men hvad sker der, når ambitioner, magt, ansvar og forskellige perspektiver mødes omkring bordet?


Hvordan skaber man en ledergruppe, hvor man tør udfordre hinanden, sige det svære højt og samtidig stå sammen om den fælles opgave?
Psykologisk tryghed handler ikke om at være enige eller have det rart – men om at kunne være uenige uden at blive hinandens modstandere.

Louise Dinesen og Vibeke Lunding Gregersen tager os med ind i ledergruppens psykologi og de dynamikker, der enten styrker eller spænder ben for samarbejdet i ledergruppen.

 For de stærkeste ledergrupper er ikke nødvendigvis dem, der er mest enige, men dem, der kan tænke bedre sammen, når det bliver svært.

Med afsæt i forskning og praksis undersøger vi, hvordan ledergruppen kan blive et sted, hvor man både udfordrer, lærer, beslutter og bakker hinanden op. Dér hvor den kollektive handlekraft begynder.

 

12:00-13:00: Frokost

13:00-14:00: Paneldebat

Paneldebatten består af Christian Ørsted, Louise Dinesen, Vibeke Lunding-Gregersen og Malene Friis Andersen. 

14:00-14:30: Lars Novrup - Hvad gør men konkret når man skal udvikle en kultur?

Der findes ikke en enkel løsning på det spørgsmål, men People & Culture Direktør Lars Novrup fra TV 2 fortæller om hvordan opgaven på TV 2 blev grebet an.

Alt fra udvikling og implementering af ledelsestiltag, et målrettet anvarlighedsarbejde, gentænkning af politikker samt andre tiltag som har haft til formål at påvirke kulturen i en ny retning. Alt sammen med det overordnede mål at skabe Danmarks bedste mediearbejdsplads.

14:30-15:00: Kaffepause

15:00-15:50: Nicolaj Jacobsen - Psykologisk tryghed i en High Perforamnce kultur

Moderes af Christian Ørsted

15:50-16:00: Afrunding ved. moderator Morten Resen

Dit udbytte af at deltage på konferencen

  • Indsigt i hvordan psykologisk tryghed etableres og vedligeholdes i praksis.
  • Håndgribelige redskaber til at spotte og nedbryde utryghed i dit team eller din organisation.
  • Indsigt i at forene trivsel og høje faglige præstationer uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet.
  • Inspiration fra Danmarks førende eksperter og konkrete cases, du kan implementere direkte i din ledelseshverdag.

Oplægsholder

Christian Ørsted

Cand.merc., ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter

Christian Ørsted er cand.merc., ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter, der har sat psykologisk tryghed på dagsordenen i Danmark.
I over 10 år har han hjulpet mere end 500 organisationer med at styrke resultater, trivsel og udvikling gennem psykologisk tryghed og holdt mere end 1.000 keynotes.
Han har målt trygheden hos over 15.000 medarbejdere og udviklet praktiske metoder baseret på Amy Edmondsons forskning.
Christian har co-undervist med Amy Edmondson i Danmark og Norge, er fagredaktør og har skrevet forord til den danske udgave af hendes to hovedværker om emnet: "Den frygtløse organisation" og "Den rigtige slags forkert".
Christian er selv forfatter til bestsellerne "Livsfarlig ledelse" og "Fatale forandringer" samt har en ny bog på vej om psykologisk tryghed i praksis.

Malene Friis Andersen

ph.d., autoriseret psykolog

Malene Friis Andersen er ph.d., autoriseret psykolog og anerkendt specialist inden for ledelse, stress, trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Med næsten 20 års praktisk og forskningsmæssig erfaring arbejder Malene målrettet med at gøre viden om stress og trivsel konkret og anvendelig for ledere.

Hun er prisvindende forfatter og står blandt andet bag bogen ”Stop Stress – Håndbog til ledere”, kåret til Årets Ledelsesbog 2017, samt den anmelderroste ”Det kunne være så godt! På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet” (2023).

Louise Dinesen

erhvervs- og Krisepsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Louise rådgiver topledere, og har hjulpet mere end 400 organisationer med at styrke trivsel for både ledere og medarbejdere. Huner sammen med Lill Palmblad forfatter til bogen ’Hvem passer på chefen’.

Vibeke Lunding Gregersen

Erhvervspsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver, forfatter og underviser.

Vibeke Lunding-Gregersen er især kendt for sit arbejde med psykologisk tryghed, compassion, mentale beredskaber og bæredygtigt arbejdsliv i danske og internationale organisationer. Hun rådgiver ledere i at skabe sunde arbejdsfællesskaber og håndtere belastningssituationer og kriser.

Hun har skrevet flere fagbøger – herunder Hjernen på overarbejde og Kort & godt om compassion – og delager i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde. Sammen med Louise Dinesen formidler hun regelmæssigt viden om koblingen mellem hjernen, relationer og ledelse.

Lars Novrup

Dansk erhvervsleder og HR-direktør

Hos TV 2 har Lars Novrup ansvaret for medievirksomhedens samlede HR- og kulturstrategi (People & Culture). Hans arbejde har fokus på at opbygge sunde arbejdsfællesskaber, styrke lederudviklingen og drive den organisatoriske forandring, som tv- og mediebranchen gennemgår i takt med den digitale omstilling.

Nikolaj Jacobsen

Landstræner for det danske herrehåndboldlandshold

Nikolaj Jacobsen er kendt for sin enorme taktiske indsigt, sit udprægede vindergen og en uformel, men meget kontant og direkte ledelsesstil.

Som aktiv spiller var han en af verdens mest spektakulære og målfarlige fløjspillere (bl.a. med rekord på 15 mål i én landskamp), før en alvorlig knæskade stoppede hans aktive karriere. Som træner har han opnået en helt enestående succes: Han førte Rhein-Neckar Löwen til klubbens første tyske mesterskaber og skabte bagefter en historisk æra med det danske landshold. Under hans ledelse har Danmark vundet tre VM-guld i træk (2019, 2021, 2023) samt OL-guld og EM-medaljer.

Han betragtes i dag som en af de bedste håndboldtrænere i verden og benyttes ofte som foredragsholder inden for præstationskultur og ledelse.

Få personlig rådgivning

Vil du vide mere om kurset, konferencen eller uddannelsen? 

Jeg accepterer ved indsendelse, at mine oplysninger anvendes til markedsføring og relevant kommunikation.
Brug for hjælp?

Telefon: 89 87 50 50

E-mail: info@learnx.dk