Personlighedstyper | Konference
På personlighedstypekonferencen bliver du klædt på til at forstå, motivere og samarbejde med de fire klassiske personlighedstyper, og hvordan du bruger dem strategisk til at styrke trivsel, undgå drama og få det bedste frem i dit team. Vi kalder dem de 4 Preben-typer. De er karikerede, ja. Men de virker. Og de findes – på alle arbejdspladser.
Sammensæt din egen konference oplevelse med tre specialiserede spor og i alt 11 inspirerende oplæg og workshops. Alt sammen med personlighedstypernes forskelligheder som afsæt, og det gode samarbejde som mål.
Personliggør din konference oplevelse med tre specialiserede spor og 11 inspirerende oplæg og workshops.
En konference for ledere og HR medarbejdere, der vil spare tid, penge og frustrationer, ved at bruge personlighedstyper til at styrke motivation og mindske fravær.
Dit udbytte
Oplev en dag fyldt med viden, inspiration og konkrete værktøjer du kan implementere med det samme. Du går derfra med:
- Forståelse for personlighedstyper og hvordan du genkender dem
- Viden om hvordan du kan bruge persontyper strategisk til at styrke trivsel og undgå konflikter
- Metoder til at skabe effektive, harmoniske og velfungerende teams
- Inspiration og værktøjer til at forebygge stress og mistrivsel
- Redskaber til at motivere, lede og samarbejde med forskellige typer
- Input fra en række inspirerende oplægsholdere og eksperter med praktisk erfaring
Derfor skal du deltage
Du har en unik mulighed for at få viden og værktøjer til at undgå unødige konflikter, fejlrekrutteringer og stress. Du vil lære at forstå og arbejde med menneskers forskelligheder, så du kan skabe stærkere teams, øge trivslen og opnå bedre resultater. Det betaler sig at kende og forstå sine typer.
Stress, konflikter og mistrivsel er stigende – men sådan behøver det ikke være. Lær at forebygge det med indsigt i, hvad der motiverer og stresser forskellige personlighedstyper.
PROGRAM
08.15-08.45: Ankomst og morgenmad
08.45-09.00: Velkomst ved moderator og vært Camilla Ottesen
09.00-09.50: Keynote: Rikke Østergaard – “Forstå din kollega og mindsk følelsesforurening på arbejdspladsen”
— Gå til dit valgte spor – 10 min —
10.00-10.50: Spor 1: Bastian Overgaard – “Mindsk spild tid og skab bedre samarbejde”
10.00-10.50: Spor 2: Anne Skare Nielsen – “Fremtidens samarbejde handler om at forstå hinandens forskelligheder”
10.00-10.50: Spor 3: Workshop 1 med Insights – “Oplev et af verdens mest anerkendte profilværktøjer – og få din egen personlige profil”
— Gå til dit valgte spor – 10 min —
11.00-11.50: Spor 1: Troels Banggaard – “Skab reel værdi med adfærdsprofiler”
11.00-11.50: Spor 2: Case interview v. Cyberdivisionen i Forsvarsminiteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
11.50-12.50: Frokost
— Gå til dit valgte spor – 10 min —
12.50-13.40: Underholdende indslag med Fritz fra Rytteriet og Jesper Westmark
— Gå til dit valgte spor – 10 min —
13.50-14.40: Spor 1: Henrik Tingleff – “Flokdyr og egodyr på arbejdspladsen”
13.50-14.40: Spor 2: Case: Trine Bruun Barreth, Specsavers – “HR-Strategi i Farver – Specsavers rejse med Insights Discovery”
13.50-14.40: Spor 3: Workshop 2 med Insights – “Oplev et af verdens mest anerkendte profilværktøjer – og få din egen personlige profil”
— Pause – 25 min: Kaffe og kage —
15.05-15.50: Keynote: Christian Ørsted – “Psykologisk tryghed hos forskelligheder”
15.50-16.00: Afslutning og tak for i dag!
CAMILLA OTTESEN
MODERATOR
Tv-vært, journalist og formidler
Camilla Ottesen er dagens moderator.
Hun er kendt for sin varme, tydelige stemme, der med nærvær skaber tryghed og engagement i enhver kontekst. Camilla kombinerer journalistisk præcision med en evne til at engagere mennesker, høre forskellige perspektiver og lede processen mod større indsigt.
RIKKE ØSTERGAARD
Keynote: 09.00-09.50
Sociolog, forfatter og ekspert i mental sundhed og persontyper – “Forstå din kollega og mindsk følelsesforureningen på din arbejdsplads”
Rikke Østergaard står bag succesen “Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og “Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”. Hun vil i denne keynote gå i dybden med de fire personlighedstyper – de fire Prebn’er – og forklare om, hvordan de påvirker hinanden samt hvordan man gennem forståelsen af hinandens forskelligheder, kan mindske følelsesforurening og øge trivslen og motivationen i arbejdet.
Spor 1: BASTIAN OVERGAARD
10.00-10.50
Ekspert i værdiskabende mødekultur og ledelse – “Mindsk spild tid og skab bedre samarbejde”
Oplev hvordan I kan gå fra at være (m)ødelagte til at være energifyldte og fokuseret. Bastian Overgaard er ekspert i ledelse og værdiskabende mødekultur, og vil i dette foredrag give jer konkrete værktøjer til, hvordan I kan forbedre jeres mødevaner og opnå en mere optimeret mødekultur, der mindsker spild tid og skaber bedre samarbejde på tværs af personlighedstyper.
I vil få viden om hvordan I gennem strategisk stilhed og bevidst kommunikation kan skabe fokus, fællesskab og fremdrift, og ikke mindst hvordan det kan øge arbejdsglæde og give jer en mere rolig og energifyldt arbejdsdag.
Spor 2: ANNE SKARE NIELSEN
10.00-10.50
Fremtidsforsker med fokus på det menneskelige – “Fremtidens samarbejde handler om at forstå hinandens forskelligheder”
Hvordan ser det gode samarbejde ud i fremtiden og hvad kræver det af os i dag? Anne Skare Nielsen er en af Nordens mest markante fremtidsforskere, der gør store tendenser nærværende og menneskelige.
I sit foredrag viser hun, hvordan forståelsen af forskellige personlighedstyper bliver en nødvendighed for trivsel, innovation og stærke resultater. Med videnskab, intuition og levende fortællinger viser Anne, hvordan vi vender forskelligheder til styrker, i stedet for konflikter og stress.
Du går derfra med ny energi og konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet og fællesskabet på din arbejdsplads.
Spor 3: INSIGHTS
10.00-11.50 – Workshop 1
Oplev et af verdens mest anerkendte profilværktøjer – og få din egen personlige profil
Med over 10 millioner profiler og mere end 35.000 certificerede practitioners verden over er Insights Discovery et af de mest brugte og respekterede værktøjer til at skabe dybere selvindsigt og et fælles sprog på arbejdspladsen. Resultatet? Stærkere relationer, bedre samarbejde og en mere effektiv organisation på tværs af afdelinger og teams.
Uanset om du arbejder i en global virksomhed eller som selvstændig konsulent, kan Insights Discovery bruges til at skabe en klar forståelse af dine egne og andres præferencer – og nu har du muligheden for at prøve det selv.
På workshoppen bliver du guidet af en erfaren facilitator, der introducerer dig til profilen, viser hvordan den skal læses, og hvordan den kan bruges til udvikling af både mennesker og organisationer. Du går derfra med din egen profil samt konkrete idéer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem og bruge i din hverdag.
Max. 50 deltagere
Spor 1: TROELS BANGGAARD
11.00-11.50
Mentaltræner og specialist i adfærdsprofiler – “Skab reel værdi med adfærdsprofiler”
Med mange års erfaring fra erhvervslivet og eliteidrætten har Troels Banggaard arbejdet intensivt med adfærds- og personprofiler som et effektivt redskab til at skabe fælles sprog, forståelse og retning.
Som mentaltræner i FC København, FC Midtjylland og nu OB, har han brugt profilerne aktivt til at styrke teamsamarbejdet og “sætte følelser i en kontekst, vi alle forstår”.
Adfærdsprofiler er ikke løsningen på alt, men et enestående samtaleværktøj, der fremmer indsigt og kommunikation – og som i sport bruges til at analysere modstandere.
I får viden om, hvordan profilerne kan implementeres og skabe reel værdi i praksis – uanset om man arbejder med præstation, ledelse eller samarbejde.
Spor 2: CASE INTERVIEW v. CYBERDIVISIONEN I FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
11.00-11.50
“Personlighedstyper i praksis”
Rikke Østergaard interviewer Henrik Janum og Anne-Berit Andersson fra Cyberdivisionen i Forsvarsminiteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om, hvordan de har omsat Befri Preben-tankegangen til konkret adfærd i hverdagen.
Efter at de havde Rikke ude i deres afdeling, begyndte de at bruge Preben-kortene som en fast del af morgenrutinen: Hver dag viser de hinanden, hvilken Preben de er i dag. Det har gjort det lettere at tale åbent om energi, humør og samarbejde – og givet et fælles sprog for forskellighed.
Samtidig har de fået øjnene op for, hvor stor betydning det har, hvordan vi afgiver og modtager information. En indsigt, de siden har bygget videre på gennem et samarbejde med Forsvarsakademiet, som er certificeret i E-stimate.
I vil opnå viden om hvordan man kan bruge viden om personlighedstyper i praksis til at opnå et bedre samarbejde.
FRITZ FRA RYTTERIET OG JESPER WESTMARK
12.50-13.40
ET UNDERHOLDENDE INDSLAG MED FRITZ OG JESPER
Martin Buch er skuespiller og komiker. Han er blandt andet kendt for sin rolle som Fritz fra Rytteriet. Med en præcis timing og evne til at gøre hverdagens typer levende, er han blevet en af Danmarks mest elskede karakter-skuespillere.
Jesper Westmark meditationsmentor, traumeterapeut og forfatter, kendt bl.a. fra tv-programmet “Alene i vildmarken” sæson 4. Han driver et retreatsted i Sydsverige, holder foredrag og uddannelser inden for meditation og terapi.
I dette underholdende indlæg med Fritz fra Rytteriet og Jesper Westmark, dykker de ned i personlighedstypernes forskelligheder.
Spor 1: HENRIK TINGLEFF
13.50-14.40
Psykolog og ekspert i menneskelig adfærd – “Flokdyr og egodyr på arbejdspladsen”
På enhver arbejdsplads er samarbejde både det smukkeste og det sværeste vi har. Vi vil det gode. Vi vil samarbejde, skabe resultater og trives sammen. Men alligevel opstår der misforståelser, konflikter og de dér øjeblikke, hvor vi bare tænker: “Hvorfor gør de dog sådan?!”
Vi skræller lagene af personlighedstyper, pop-coaching og hurtige løsninger, og kigger ind bag det hele: ind i den menneskelige natur. Her hvor flokinstinkter, hierarkier og hjernefunktioner styrer mere, end vi tror og alt for ofte spænder ben for det gode samarbejde.
I vil opnå viden om, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, og hvordan du alligevel kan et bedre samarbejde.
Spor 2: CASE V. TRINE BRUUN BARRETH, SPECSAVERS
13.50-14.40
HR-Strategi i Farver – “Specsavers rejse med Insights Discovery”
Hør hvordan Trine Barreth fra Specsavers har integreret Insights Discovery i deres strategiske HR-arbejde. Få inspiration til at bruge Insights til at styrke din personlige udvikling inden for HR og samtidig bidrage til at opnå organisationens strategiske mål gennem et fælles sprog, der fremmer personlig udvikling, teamsamarbejde og ledelsesudvikling.
Trine er Support Office Learning Manager hos Specsavers og certificeret i flere profileringsværktøjer, herunder Insights Discovery. Hun har mere end 15 års erfaring med læring og udvikling i internationale virksomheder. Hun brænder for at skabe læringsoplevelser, der ikke bare formidler viden – men ændrer adfærd. Dagligt arbejder hun med at oversætte komplekse strategiske behov til enkle, engagerende læringsrejser.
Spor 3: INSIGHTS
13.50-14.40 – Workshop 2
Oplev et af verdens mest anerkendte profilværktøjer – og få din egen personlige profil
Med over 10 millioner profiler og mere end 35.000 certificerede practitioners verden over er Insights Discovery et af de mest brugte og respekterede værktøjer til at skabe dybere selvindsigt og et fælles sprog på arbejdspladsen. Resultatet? Stærkere relationer, bedre samarbejde og en mere effektiv organisation på tværs af afdelinger og teams.
Uanset om du arbejder i en global virksomhed eller som selvstændig konsulent, kan Insights Discovery bruges til at skabe en klar forståelse af dine egne og andres præferencer – og nu har du muligheden for at prøve det selv.
På workshoppen bliver du guidet af en erfaren facilitator, der introducerer dig til profilen, viser hvordan den skal læses, og hvordan den kan bruges til udvikling af både mennesker og organisationer. Du går derfra med din egen profil samt konkrete idéer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem og bruge i din hverdag.
Max. 50 deltagere
CHRISTIAN ØRSTED
Keynote: 15.05-15.50
Ledelsesrådgiver og forfatter – “Psykologisk tryghed hos forskelligheder“
Christian Ørsted er cand.merc., ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter – og en af de fremmeste stemmer bag psykologisk tryghed i Danmark. I over 10 år har han hjulpet mere end 200 organisationer med at styrke både resultater, trivsel og udvikling ved at arbejde aktivt med psykologisk tryghed.
Du vil lære, hvordan du omsætter psykologisk tryghed til målbare resultater – og dokumenterer værdien over for organisationen. Du får konkrete værktøjer, du kan tage i brug med det samme. Oplev, hvordan psykologisk tryghed styrker samarbejdet i teams og øger evnen til at løse komplekse opgaver sammen.
Dit personlige udbytte
På Personlighedstypekonferencen får du en dybere forståelse af dig selv og andre. Du lærer, hvad der motiverer og stresser forskellige personlighedstyper, og hvordan du kan bruge den viden til at skabe bedre samarbejder, forebygge konflikter og øge trivslen omkring dig.
Konferencen giver dig konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme – uanset om du er leder, HR-professionel eller bare nysgerrig på, hvordan mennesker fungerer. Du bliver skarpere på din egen type, styrker din kommunikation og lærer at navigere i forskellighed med større overskud og klarhed.
Når du forstår dig selv bedre, bliver du også bedre til at forstå andre. Og netop dét kan være nøglen til både personlig udvikling og stærkere professionelle relationer.
Din virksomheds udbytte
Personlighedstypekonferencen samler de nyeste perspektiver og metoder inden for personlighedspsykologi og arbejdspladsdynamikker. Forståelsen af personlighedstyper er en strategisk ressource, der kan øge arbejdsglæden, styrke ledelseskommunikationen og bidrage til en mere robust og samarbejdsdygtig organisation.
På konferencen lærer jeres medarbejdere at forstå og arbejde med de fire klassiske personlighedstyper. De får indsigt i, hvad der motiverer og stresser forskellige typer og hvordan den viden kan omsættes i praksis til stærkere teams og bedre resultater.
Det er en investering i både mennesker og forretning. Når medarbejdere trives og forstår hinanden bedre, smitter det af på engagement, innovation og resultater, til gavn for hele organisationen.
Mød vores samarbejdspartner
Dette års personlighedstype konference er lavet i samarbejde med Insights.
Læs mere herunder, hvem de er og hvad de står for.
Med over 10 millioner profiler og mere end 35.000 certificerede practitioners verden over er Insights Discovery i dag et af de mest anvendte og anerkendte værktøjer til at styrke samarbejde, selvindsigt og kommunikation på arbejdspladsen.
Insights bygger på Carl Jungs typologi og hjælper ledere og medarbejdere med at forstå sig selv – og hinanden – gennem et enkelt og intuitivt farvesprog. Det gør forskellighed lettere at forstå og lettere at arbejde med. Når man kender sine egne og andres præferencer, kan man kommunikere mere præcist, forebygge misforståelser og skabe stærkere relationer.
Organisationer over hele verden bruger Insights til at udvikle lederskab, teamsamarbejde, salgsindsats og kundeservice – altid med udgangspunkt i menneskers motivation, adfærd og potentiale.
I samarbejdet med LearnX og Rikke Østergaard bidrager Insights med et solidt fundament for arbejdet med følelsesmæssig intelligens, forskellighed og trivsel. Kombinationen af Rikkes Befri Preben-univers og Insights’ profiler giver et fælles sprog for både de menneskelige og de adfærdsmæssige aspekter af samarbejdet.
Praktisk information
Alt, du behøver at vide om Personlighedstype konferencen – information om venue, hvordan du vælger dine spor, og tilgængelighed.
Hvordan vælger jeg mine spor?
En måned før Personlighedstype konferencen, vil alle tilmeldte deltagere modtage en e-mail med adgang til det fulde program, og mulighed for at vælge deres foretrukne spor. Med tre unikke spor at vælge imellem, kan du skræddersy din konferenceoplevelse efter dine interesser og din virksomheds behov. Hold øje med din indbakke – dit personlige link til at vælge sessioner, bliver sendt direkte til dig.
Parkering ved Folketeateret
Adresse: Nørregade 39, 1165 København
Ankomst med bil eller offentligt transport
Hvis du ankommer med bil til Folketeateret, er der flere parkeringshuse i nærheden. Du kan blandt andet parkere i Q-Park Nørreport-parkeringshuset, der ligger 5-minutters gang fra teateret.
Folketeateret er også kun en 3-minutters gang fra “Nørreport” station. Her kan du komme til via både tog, metro og bus – hvilket gør det let tilgængeligt med offentlig transport.
Rådgivning
Mail: info@learnx.dk
Telefon: +45 8987 5050
Telefontid
Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00
Fredag: kl. 8.00 – 14.00
Gowtham Surendran
Account Manager
gosu@learnx.dk
Du er altid velkommen til
at kontakte mig direkte vedrørende:
- Rådgivning og generelle spørgsmål omkring kurset
- Booking af plads
- Andre konferencer, kurser eller uddannelser
- Flytning og annullering af køb
- Spørgsmål omkring fakturering og betaling
Få et uforpligtende tilbud:

















